PalleDesign

Haven i marts

Haven i marts
Haven i marts

Har du også gået længe og længes efter at komme i haven? – Det har jeg 😊

Nu er tiden endelig kommet, dagene er blevet længere og lysere, himlen er mere blå og planterne skyder langsomt, men sikkert frem.

I marts måned er der masser at gøre i haven, du skal dog være opmærksom på at der stadig kan komme frost, så afhængig af temperaturen må du væbne dig med tålmodighed lidt endnu.

Her får du i hvert fald forslag til 10 aktiviteter du kan gøre i haven i marts.

1. Køkkenhaven

Køkkenhaven i marts
Køkkenhaven i marts
Køkkenhaven i juli
Resultatet af dine anstrengelser i juli

Du kan med fordel begynde at planlægge din køkkenhave nu. Start med at fjerne eventuelt ukrudt og spred kompost fra kompostbunken. Du kan også sprede kompost i dine bede, det giver ekstra næring til dine planter og gør jorden god. Indenfor kan du lægge kartofler til forspiring, og frø fra grøntsager og sommerblomster kan du sætte et lyst og lunt sted i spirebakker. I marts er jordtemperaturen stadig kold, og du kan med fordel forvarme den med at lægge plastic over. Jorden skal være 7 grader før frø vil spire, så med ”plastic-metoden”, kan du hurtigere opnå denne temperatur i din køkkenhave.

2. Fjern ukrudt

 

I marts og april er det nemt at fjerne ukrudt. Rødderne er små og har ikke fået så godt fat endnu. Ukrudtet er også  meget nemt at se, da det ofte starter med at gro tidligere end andre vækster. Så det er en rigtig god idé at fjerne så meget ukrudt som muligt, så du slipper for det spreder sig og får stærke rodnet.

Ukrudt i køkkenhaven
Ukrudt i køkkenhaven

3. Græsplænen

Nær foto af gras
Vådt gras

 

Det er en god idé ikke at færdes så meget på plænen, da den stadig er våd og fugtig efter vinteren. Du kan dog med fordel forsigtigt rive den for små grene og kviste. Når plænen føles mere ”fast”, kan du gå lidt mere aktivt til værks og få den revet mere grundigt igennem. På denne måde vil du få ilt til græsrødderne. Har du meget mos i plænen og vil du gerne af med det, er det i marts og april at det er lettest at fjerne.

4. Bekæmp dræbersnegle

Lad mig med det samme slå en ting fast:

Det er ALTID en god måned at bekæmpe dræbersnegle!

I marts måned skal du lede efter de bittesmå unge dræbersnegle. De kommer fra de små hvide æg, der blev udklækket i efteråret, som du overså eller ikke kunne finde. Du kan finde de små unge dræbersnegle der hvor der er fugt og skygge. Kig i kompostbunken, omkring sten, på buske eller under nedfaldne blade. De er på nuværende tidspunkt ikke større end spidsen af en negl, så du skal virkelig have øjnene med dig. Hold også øje med om dine vintergækker er blevet spist af, for så er det med garanti en dræbersnegls værk – især hvis du også ser et spor af slim; det er et af dræbersneglens karakteristika.. Du kan finde meget mere info om dræbersneglen her

Dræbersnegl
Dræbersnegl

5. Beskæring af buske og træer

grønne buske
Grønne buske

 

Det er et godt tidspunkt at beskære dine frugttræer (dog ikke blomme- og kirsebærtræer). Beskæring af roser og lavendler er det en fordel at du venter med, indtil starten af april. Når du så alligevel beskærer, så tag de afklippede grene med ind og sæt i en vase i stuen, det er et skønt forårstegn.

6. Del og studs dine stauder

 

Klip alt det visne plantemateriale af dine stauder, inder de begynder at skyde igen.

Efter nogle år vil mange af dine stauder i haven, have godt af at blive delt. Både for en flottere blomstring, men måske også for at begrænse stauden, hvis den er blevet for stor. Du graver simpelthen stauden op og hakker rodklumpen over i 2 lige store dele for derefter at plante dem igen, eller forær den ene del af klumpen til naboen eller en anden der ønsker sig sådan en staude.

Stauder
Stauder

7. Plant forårsblomster og del forårsløg

Vintergækker
Vintergækker i marts

Få liv i dine krukker og plant dem til med fx stedmoderblomster, primula eller narcisser. Disse blomster tåler let frost, så dem kan du roligt plante i marts. Vent med de rigtige sommerblomster, de skal have langt mere varme. Vintergækker formerer sig gennem sideløg og bliver med tiden en meget tæt klump. Derfor skal de graves op og så skiller du løgene ad og planter dem  igen, en for en. Med tiden kan du få en hel lille plæne af vintergækker!

8. Plant hæk

 

Står du og skal etablere en ny hæk, er marts et rigtigt godt tidspunkt at få den anlagt. Du kan med fordel købe barrodsplanter, hvor du kan spare en hel del penge, da de ikke er i potte. Du skal opbevare dine barrodsplanter køligt og fugtigt inden de plantes. Når de skal plantes graver du en god rende og sætter hver enkel plante ned i den og stamper godt efter. Husk at vande hækken grundigt når du er færdig med beplantningen.

Planter grønt
Planter grønt

9. Klargør drivhuset

Drivhus
Drivhus

 

Har du et drivhus i haven, er det på tide at få det forårsklargjort. Vinduerne skal rengøres med lidt sæbevand. Er der en rude der er gået i stykker skal den skiftes. Har du automatisk udluftning, så tjek om den stadig virker. Læg en plan for hvilke planter du vil have i drivhuset. Hvis du ikke har et drivhus, kan du med fordel få dig en mistbænk. Den laver du let selv af et par pallerammer, nogle brædder og 1 par gamle, udtjente vinduer. Prøv at se hvordan her

10. Nyd din have

 

Midt i alle de ting du skal have gjort i haven i marts, skal du dog huske én ting: At nyde din have! Du fortjener sikkert et afbræk efter du har plantet en ny hæk, revet græsset eller beskåret frugttræet. Så find en havestol frem og sæt den på en solrig plet og få et frikvarter. Glæd dig over din have og alle de ting du allerede har gjort.

 

Pallebord
Nyd

Skal du bruge Havemøbler

Hop ind og se vores sortiment af havemøbler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top