Hvad er en EUR palle og hvad er dens mål og vægt?

En EUR palle har et mål på 120×80 cm og er en europæisk standard palle. En EUR palle har en vægt på mellem 22-25 kg, varierende efter fugtighed. Det betyder, at EUR paller har de samme mål og er i en høj kvalitet. Nye EUR paller (siden 2010) er varmebehandlede og altid mærket. EUR paller er typisk lavet af birk, ask eller gran. EUR paller kalder også for EU paller, Euro paller eller EPAL palle.

eur paller

EUR paller bruges til

EUR paller er en ca. 15 cm høj plade der bruges til godstransport over hele verden. Den er udformet sådan, at den kan løftes af en gaffeltruck fra alle sider. Den er blevet så vigtigt et redskab for godstransport, at lastbiler ligefrem bliver indrettet efter deres mål. EUR pallen kan bære op til 1½ ton. Stabler du godset kan 3 paller lægges oven på hinanden og bære i alt 4½ ton gods. og der er en del krav til dem, som der bliver redegjort for i det følgende:

Mærkning af danske EUR-paller

EUR

Venstre klods

DS

Midterste klods

EUR

Højre klods

EUR-paller fra andre lande er på venstre klods mærket med det pågældende lands jernbane forvaltnings mærke, f.eks. DB på paller fra Tyskland og SJ på paller fra Sverige. En liste over samtlige banemærker kan fås hos DANSK STANDARD.

På den midterste klods angiver 000 palleproducentens identitet og AA fremstillingsåret. På udenlandske paller kan der i stedet for AA være angivet A-BB, hvor A angiver året og BB måneden.

I Danmark mærkes den midterste klods tillige med DS og i de øvrige nordiske lande med den pågældende standardiseringsorganisations mærke. EUR-paller fra andre lande har oftest kun palleproducentens identitet og datokoden på den midterste klods. Denne kan dog også være mærket med EPAL. EPAL er en organisation, der kan udstede mærkningslicens til producenter af EUR-paller.

Mærkningerne på venstre, højre og midterste klods skal være synlige mindst ét sted på pallen. Er dette ikke tilfældet, skal pallen repareres

Mål på EUR paller

Element Mål Antal
Top yderbræt 1200 x 145 x 22 2
Top midterbræt 1200 x 145 x 22 1
Top mellembræt 1200 x 100 x 22 2
Revle 800 x 145 x 22 3
Bund yderbræt 1200 x 100 x 22 2
Bund midterbræt 1200 x 145 x 22 1
EUR Palle mål
 

Tolerancer mm
Top yderbræt 1200 +3/-0
Top midterbræt 800 +3/-0
Top mellembræt 22 +2/-0
Revle 145 +5/-3
Bund yderbræt 100 +3/-3
Bund midterbræt 78 +1/-0

De vigtigste krav til træets kvalitet

Træets fugtighed på nye paller må under produktionen ikke overstige 22%. Misfarvning, der skyldes dårlige tørrings- og lagerforhold, tillades ikke. Lettere blåsplint og vejrbidt er tilladt. Der må ikke være vankanter på revle, bund midterbræt og på ydersiderne af top og bund yderbræt. De andre dele må kun have to vankanter på højst 15 mm på ydersiden af hver del, og de må ikke være bredere end 15 mm. Delene skal være barkfrie.

På hver længde af et bræt svarende til brættets bredde må der ikke forekomme knaster med diametre over

    • 1/4 af revlebrættets bredde

    • 1/3 af andre brædders bredde

og summen af knasternes diametre må ikke overstige:

    • 1/3 af revlebrættets bredde

    • 1/2 af andre brædders bredde.

I klodser tillades kun overfladiske tørrerevner. I hvert bræt tillades kun en gennemgående revne, hvis længde er mindre end brættets bredde, og som ikke er opstået ved pallens samling.

ISPM 15 varmebehandling

IPPC (The International Plant Protection Convention) har defineret et regelsæt for, hvorledes varmebehandling skal foretages og dokumenteres.

Dette regelsæt er benævnt ISPM 15. Træets kerne skal opvarmes til en temperatur på 56 grader i minimum 30 minutter. Alle EUR-paller er siden 2010 varmebehandlet. Dette for at sikre, at evt skadedyr som kan have siddet i træet, bliver dræbt.

Formålet med dette er, at modtagerlandet ikke får overført skadedyr fra afsenderlandet, idet et skadedyr fra et land med andre klimatiske betingelser kan udvikle sig med lynets hast og udrydde hele skovområder.

Når træet er blevet varmebehandlet, skal det efterfølgende stemples.

Landekode for Danmark er DK, efterfulgt af den enkelte virksomheds licensnummer. Det er kun virksomheder certificeret af Landbrugsstyrelsen, som må varmebehandle og fremstille, samt reparere og mærke træemballage, som er ISPM15 varmebehandlet.

ISPM15 varmebehandling stempel

Regler for udveksling af EUR-paller

Som modtager eller afsender af gods på EUR-paller skal du vurdere om pallen er i orden, for at afgøre den kan byttes, eller ej.
En EUR-palle kan ikke byttes hvis:
EUR-paller med én af disse fejl skal enten repareres eller kasseres:

Skadet EUR palle

EUR-paller skal være mærkede som denne:

EUR palle

Alle tre mærkninger skal være synlige mindst ét sted på pallen. Banemærket afhænger af oprindelseslandet f.eks. DB i Tyskland, SJ i Sverige og DSB i Danmmark.
DS-mærket på midterklodsen forekommer kun på danske EUR-paller.

Krav til EUR-paller

EUR-paller skal fremstilles efter standarden DS 2132 eller (hvad der er det samme) UIC code 435-2, som indeholder regler for pallernes dimensioner, materialer, styrke og mærkning.

EUR-paller må kun fremstilles og mærkes af firmaer, der har licens til det. Reparation af EUR-paller skal udføres af firmaer, der har licens til det, og reparation skal udføres efter reglerne i standarden DS 2157.

Kontrol og sortering af EUR-paller

EUR-paller holder ikke evigt, og det er vigtigt, at brugerne løbende kontrollerer pallerne og sorterer de beskadigede paller fra. Frasortering skal finde sted når:

    • et bræt, en revle eller en klods mangler

    • der er flækket så meget af et top- eller bundyderbræt, at et søm eller skrueskaft er blevet synligt

    • der er flækket så meget af en klods, at et søm eller skrueskaft er blevet synligt, eller hvis ikke mindst et sæt af de to gange tre mærker kan læses

    • søm eller skruer har løsnet sig eller stikker op over top- eller bundbrædder

    • pallen er groft forurenet med olie eller andet, som vil forårsage skadelig afsmitning på godset

    • pallen har andre skader eller afvigelser fra kravene til mål, trækvalitet eller styrke, som medfører risiko for gods eller personer ved pallens anvendelse

Et skøn

Ved bedømmelse af EUR-paller må man nødvendigvis vurdere, om en given palle er god nok, eller om den skal repareres eller kasseres.

Paller der har en lille revne, mærker efter stød, eller som er tilsmudset af normalt brug, skal ikke frasorteres. Kun paller med skader, der formindsker pallens styrke, eller som medfører risiko for, at brugeren kan komme til skade – f.eks. rive sig på udragende søm – skal frasorteres til reparation eller kasseres.

Det er en god hovedregel at frasortere de EUR-paller, som man ikke selv har lyst til at arbejde med.

Skal du bruge EUR Paller?

Hop ind og se vores sortiment af paller.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top